AUGUSTMENNESKERGennem min barndom var jeg den eneste der vidste at hun skrev p et eller andet, og jeg gttede p at det var erindringer. Men det fortsatte r efter r, til tider kunne der g flere mneder hvor jeg ikke s hende stte sig ved bordet og bne hftet; og jeg havde allerede vnnet mig til at hendes skriveri var uendeligt, antog at det var en slags indre samtale der ikke var beregnet for en udenforstende lser. I slutningen af firserne blev bedstemor s syg, den ene